[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.21.4″ z_index_tablet=”500″]
Vævfylder er en fyldende grunder, der anvendes som første lag maling på glasvæv, glasfilt og lignende vægbeklædninger. Vævfylderen trænger ned i væv eller filt og giver en mere jævn og ensartet overflade uden at sløre strukturen i vævet. Samtidig skjuler den eventuelle mellemrum mellem væv- eller filtbanerne, samt andre små uheld.
Her finder du den vævfylder billigst:
[/et_pb_text][et_pb_shop _builder_version=”3.21.4″ type=”product_category” posts_number=”3″ include_categories=”49″ columns_number=”3″ show_pagination=”on” z_index_tablet=”500″ /][et_pb_text _builder_version=”3.21.4″ z_index_tablet=”500″]
Udover at være det første lag maling på en væg med nyopsat glasvæv eller glasfilt, kan vævfylder også anvendes til at gøre ru beton- eller oppudsede vægge mere glatte og ensartede. Uanset underlaget danner vævfylderen en god basis for den afsluttende maling, der kan påføres væggen, så snart vævfylderen er tør.
Hvad er vævfylder?
Vævfylder er en tyktflydende grundmaling til nyopsat glasvæv og glasfilt. Vævfylderen fylder strukturen og eventuelle hulrum, uden helt at udslette det mønster eller den struktur som vævet eller glasfilten giver væggen. Samtidig udgør vævfylderen en dækkende overfalde, der gør det muligt at spare på den lagt dyrere maling, der skal bruges til at give væggen farve. Vil du spare en arbejdsgang, kan du købe glasvæv- og filt med allerede påført vævfylder. På trods af dette vil det oftest være nødvendigt at gå den færdigopsatte væg over med en vævfylder, for at dække eventuelt synlige samlinger og andre uheld fra opsætningen.
Forarbejde
Før du kan gå i gang med at påføre vævfylderen, skal væggen og den nyopsatte væv eller filt være gennemtør og rengjort for eventuelle urenheder og løse rester af væv og filt. Tjek også afdækningen foran væggen, så den ligger helt ind til den. Så undgår du, at der kommer vævfylder på gulvet. Afdæk eventuelt loftet helt ind til væggen, så du også undgår klatter af vævfylder her. Det kan nemlig være meget genstridigt at fjerne, især hvis du har gipsloft over væggen.
Sådan maler du med vævfylder
Vævfylder påføres nemmest med en malerrulle på et langt skaft. Derved kan du nå hele væggen fra gulvet, så du slipper for at bruge stige. Start i det ene hjørne eller ved en dør og arbejd dig så hen langs hele væggen – og eventuelt hele værelset rundt, hvis der ikke er tale om en enkeltstående væg. Du kan også vælge at fortynde vævfylderen en lille smule og påføre den i et ensartet lag med en sprøjtepistol. Det kræver lidt træning, men når du først har lært det, går det meget hurtigere end med malerrullen. Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt, at vævfylderen påføres i et ensartet og jævnt lag. Ellers risikerer du, at der opstår farveforskelle eller skjolder på den færdige væg – især hvis du færdiggør væggen med en lys farve. Så selv om du har brugt en sprøjtepistol, er det stadig en god ide lige at rulle væggen over, så du er sikker på, at vævfylderen sidder i et helt ensartet lag og er kommet ind i alle revner og hulrum i glasvæv eller -filt.
Hvor længe skal vævfylderen tørre, inden jeg kan begynde at male?
Som oftest kan du nøjes med et enkelt lag vævfylder, før du begynder at male væggen med den afsluttende farve. Det er dog en god ide, lige at tjekke væggen efter, når vævfylderen er overfladetør, for at sikre at der ikke er små helligdage eller ujævnheder, der stadig kan ses. Er der det, skal de lige gås over en gang til. Når vævfylderen er gennemtør, kan du begynde den afsluttende maling. Det tager omkring 12 timer for vævfylderen at tørre helt op, hvis du har omkring 20 graders varme i rummet. Er temperaturen lavere, skal du regne med længere tid.
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
No Comments, Be The First!