Altanen er de fleste lejligheders helle. Især om sommeren. Men det kan hurtigt blive et vindomsust sted, der reducerer solens varme. Men ikke med læ. En læskærm på altanen giver dig mulighed for at nyde solen og varmen på selv meget blæsende dage, og så behøver den hverken tage udsigten eller være stationær. Gå efter den løsning, der passer til dine ønsker for vind, sol og udsigt.

Brug din altan, når solen skinner – også selvom det blæser. En læskærm på altanen findes i både bærbare og stationære løsninger. Du afgør selv, om udsigten skal bevares med glas, eller om en lukket læskærm er det rette valg til din altan.

Den bærbare læskræm er fleksibel i forhold til vindretning og solen. Den stationære fås med og uden udsigt, mens den skyggegivende kan være løsningen til den solrige altan. Og beskytte mod nysgerrige indkig, når du sidder og nyder solen på altanen


Hvilken læskærm egner sig til altanen?

Til læ mod blæst og sol på altanen er der forskellige løsninger, der alle har hver deres fordele. Der er den bærbare løsning, som tillader dig at flytte læskærmen efter vind og sol. Der er den stationære løsning med glas, som bevarer udsigten. Og der er den lukkede løsning i form af et solsejl foran altanens gelænder eller faste materialer som træ eller plastik. Men hvilken løsning er den rigtige?


Fordelen ved den bærbare læskærm

Den primære fordel ved en bærbar læskærm til altanen er, at du kan flytte den efter, hvor vind og sol kommer fra. Du kan desuden vælge ikke at have den fremme, når der er vindstille, ligesom den kan fjernes ved særlig kraftig vind.

En bærbar læskærm findes i flere typer materialer og modeller. Træ, plastik og naturmaterialer som pil er ofte at finde blandt bærbare læskærme. Du kan også vælge mellem modeller, der kan stilles på jorden, hænges på kroge eller trækkes ud fra en kassette.


Er glas den rigtige løsning?

Udsigten fra altanen er ofte relevant at bevare, når du overvejer en løsning til læ. Glas kan være den stationære løsning, der både bevarer udsigt, lysindfald og varme.

Ved højt placerede altaner kan du vælge at montere matterende folie på hele eller dele af glaslæskærmen. Du får på den måde en visuel afskærmning mod højden og blokerer samtidig for indkig fra forbipasserende eller naboer.


Har du også brug for skygge?

En læskærm kan have mere end blot en vindbeskyttende funktion. Den kan også skærme mod solen og give afkølende skygge. Dig, der har brug for skygge, kan med fordel vælge en læskærm, der er lukket. En lukket læskærm kan være stationær eller midlertidig.

Den stationære løsning er ofte i form af faste materialer som træ eller plastik, der fastmonteres til altangulvet, væggen eller gelænderet. Ønsker du mulighed for mild vindpassage, kan du vælge naturmaterialer som pil eller moderne vejrbestandige materialer som polyrattan. Foretrækker du en mere fleksibel og midlertidig løsning, som kun er sat op om sommeren, kan du vælge at sætte et solsejl på altanens gelænder. Denne løsning giver læ mod vinden, skærmer mod indkig og skygger på nederste del af altanen.