Hvornår var det lige at du sidst fik malet væggene, var det da du flyttede ind for 7 år siden eller mere? Virker rummene ikke friske og levende mere? Det er her du bør overveje at give væggene en omgang, det er som at starte forfra på en frisk med nymalede vægge. Og måske tør du denne gang vove dig ud i mere friske eller endda vilde farver, men ro på

Se på dine møbler, og din stil, hvilken farve vil matche godt? Er rummet stort, eller skal det virke større? Lyse og svage farver kan ofte hjælpe med at få rummet til at virke større og mere i møde kommende, men måske er det en mere varm og nærværende fornemmelse du ønsker i rummet, og her kan mørke eller varmere farver hjælpe.

Ok. Du har besluttet dig for at et rum, eller endda hele huset trænger til ny maling. Måske kan du i samme snuptag, lige få ryddet op og smidt unødvendige ting til genbrug. Har du noget i dit hjem du ikke bruger i løbet af et år. Så har du nok ikke brug for det overhovedet, med mindre det er til pynt.

Så, nu er der ryddet op og malingen er købt. Du sparede ikke på kvaliteten, for det kan godt betale sig at give en hundrede krone eller to per 10 liter spand, for en god maling der dækker godt og holder mange år frem.

Nu begynder det rigtige arbejde, rens væggene godt. De trænger til det, ikke sandt? Puh, en nullermand der var henne i hjørnet.

Det er nu lister og vinduer skal have en stribe malertape, med mindre du har en virkelig sikker hånd og god tid.Og så skal gulvet dækkes med gamle aviser, eller anden beskyttelse.

Vær sikker på du har god tid når du går i gang, det er dumt at skulle stresse sig igennem, og komme til at lave helligdage, eller spilde maling udover det hele. Taq det roligt, en væg af gang, så et rum.

Juubi, Nu er der malet, og det ser allerede super fedt ud. Nu kan du tage en pause og lade malingen tørre.

Malingen er tør, og det er tid til at hænge lamper, hylder og væghængte reoler op. Herefter er det stående reoler, så borde og sofaer. Nu er det tid til at putte alle dine ting på plads, og i den forbindelse kan du lige lave en finsortering, hvad er det egentlig du har brug for, og hvad skal smides ud, sælges eller på genbrugspladsen.

Det var en ordentlig omgang, sikke du knoklede, men når du ser på resultatet kan du allerede nu se at det var det hele værd, det er som at flytte ind på ny.

Med en længe ventet oprydning og en ny fornemmelse i hjemmet, vil du også møde omverdenen, med fornyet energi.