Miljøvæv tilføjer strukturer, mønstre og andre effekter, der kan ses gennem den maling, du maler væggen med, når miljøvævet er sat op. Det giver helt nye muligheder for at give lokalet karakter og personlighed.
Her finder du billig miljøvæv:
[afp id=”27″]
Miljøvæv fås i både tilfældige og meget organiserede mønstre. Det kan være alt lige fra simple striber og til iøjnefaldende mønstre, der kan holde hjernen beskæftiget i lang tid. Det giver væggen et sofistikeret og raffineret touch. Bringer du det i samspil med indretningen af resten af lokalet, kan du føje en ekstra dimension til indretningen, der for dem der bemærker det, vil understrege, at du er en person, der har sans for og går op i detaljen.
Hvordan adskiller miljøvæv sig fra andre ”tapeter”?
Miljøvæv består af en masse fibre, der er vævet sammen til eller støbt ind i tapetmaterialet, så det danner en struktur eller et mønster. Der er mange muligheder og det groveste miljøvæv indeholder tit skumelementer eller kraftigere fibre, der er med til at skabe struktur eller mønster i vævet – ganske som vi kender det fra savsmuldstapet.
Miljøvæv fås også i helt glatte udgaver. Det giver en helt silkeglat overflade at male på og i forhold til glasvæv undgår du, at vævet flosser langs kanten eller at du kommer til at skære dig på det. Det er kort sagt meget nemmere at arbejde med.
Miljøvæv med mønster
Miljøvæv fås med mange spændende mønstre. Her er alt lige fra de klassiske herskabsmønstre, man tit ser i stadsstuerne på gamle herregårde og til moderne – grænsende til det psykedeliske – mønstre, man kan blive vanvittigt optaget af, hvis samtalen bliver lidt kedeligt eller man bare sidder og slapper af.
Er der mønster i vævet, skal du være lige så nøjagtig med at sætte det op, som når du sætter alle andre former for mønstret tapet op. For selv om miljøvævet er beregnet til at blive malet, når det er sat op, vil selv små unøjagtigheder og dårlige samlinger kunne spottes gennem malingen.
Klargør væggen til miljøvæv
Miljøvæv sættes op på samme måde som savsmuldstapet og glasvæv. Det vil sige, at du først skal sørge for at væggen er helt jævn og uden synlige mærker efter f.eks. samling mellem gipsplader eller skruehuller efter gipsskruer. Så sørg for en god og grundig opspartling, før du starter på opsætning af vævet.
Mål også væggen grundigt op, så du får opdaget skævheder i tiden. En skæv væg kan nemt udvikle sig til et rent helvede at sætte mønstret miljøvæv op på. Kan skævhederne ikke afhjælpes, skal du være meget opmærksomme på dem, når du måle ud og sætte miljøvævet op.
Endelig er det vigtigt, at væggen ikke suger alt vævklæberen, når du begynder at sætte miljøvævet op. Derfor skal væggen altid grundes med en god mikrodispers, så den ikke er så sugende og tør som en ubehandlet væg.
Her finder du mikrodispers billigst:
[afp id=”15″]
Sådan sætter du miljøvæv op
Før opsætning er det vigtigt med en god afdækning langs væggen. Sørg også for et passende arbejdsbord, du kan arbejde med tilskæringen af miljøvævet på. Er der mønster i vævet, er det ekstra vigtigt at få skåret det til i passende mål. Så er du altid sikker på, at mønsteret kan passe.
Start opsætningen ved en dør eller i et hjørne. Påfør vævklæber i omkring 2 baners bredde, så du er sikker på, at der som minimum er vævklæber nok på væggen til, at du er sikret, at der er klæber nok i bredden til den bane, du skal sætte op.
Hæng eventuelt en saks i en snor, der hvor den første bane slutter i bredden. Så er du sikker på, at du har et mål, der hænger i lod, når du skal sætte den første, meget vigtige bane op. Er den første bane skæv, vil du døje med disse skævheder gennem resten af opsætningen. Så vær ekstra omhyggelig med første bane.
Opsætning af de næste baner miljøvæv
Når første bane sidder super lige og perfekt, kan du sætte den næste bane op. Tjek at der er vævklæber nok på væggen til, at dækker i hele banens bredde plus lidt til. Sæt derefter banen op og skub den ind til den bane, der allerede sidder der. Når et eventuelt mønster passer, glatter du miljøvævet til med en tapetbørste.
Derefter kan du skære den forrige bane til ved luft og gulv. Den har nemlig sat sig, mens du har sat den næste bane op og du kan nu trygt skære den til.
Gentag samme proces hele vejen rundt og sørg hele tiden for, at mønsteret passer og at miljøvævet klæber fint til væggen over alt.
Hjørnet kan være en hurdle med mønstret miljøvæv
Kan mønsteret ikke gå helt op med bredden på de enkelte vægge, kan det give problemer ved opsætningen. For dels skal mønsteret helst følge med rundt om hjørnet og dels kan hjørnet bruges til at skjule unøjagtigheder i mønsteret mellem de forskellige vægge.
I de hjørner der er synlige, bør du gøre dig umage med at skabe så lidt mispasning mellem mønstret på de tilstødende vægge. Det vil skrige dig i øjnene, hvis der er selv en lille unøjagtighed. Før banen rundt langs hjørnet og skær den op lige i hjørnet og glat den ind til væggen, så hjørnet står helt skarpt. Eller mål op og skær banen til på langs, så du kan skubbe de to halvdele ind mod hjørnet ved opsætningen, så mønsteret passer perfekt.
Tit vil du får problemer med mønsteret, når du når til hjørnet mellem den sidste væg og den væg, du startede med at sætte tapet op på. Men sørger du for at slutte i et hjørne, der har en dør, som lukker indad tæt på hjørnet, kan du nemt skjule samlingen bag døren.
Når miljøvævet er tørt, kan du male væggen
Når du er færdig med at sætte vævet op, skal du lade miljøvævet tørre op til næste dag. Først når vævet er helt tørt og sidder godt til alle steder, kan du gå i gang med at male i den blivende farve.
Hvor finder jeg det miljøvæv på billedet, og til hvilken pris?