Photo by rawpixel.com / Pexels License

Er du typen, der foretrækker skæve løsninger og godt kan lide at tænke ud af boksen i din tilgang til verdenen? Så skal du måske overveje at male ud af boksen, næste gang du står over for et større malerprojekt. Når det kommer til dit hjem, er der ingen, der siger, at du nødvendigvis skal bestemme dig for en enkelt farve og så fylde hele hjemmet med den. Via farver og motiver kan du lege med udtrykket og få dit hjem til at bære præg af din person og stil. Det er en verden af muligheder, og kun fantasien sætter grænser for dit personlige udtryk.

Dediker en væg til dit favoritsted

Holder du af at rejse og har du et favoritsted, kan du for eksempel vælge at dedikere en væg i dit hjem til stedet. Er dit favoritsted Maldiverne, kan væggens motiv for eksempel være en smuk sandstrand med vajende palmer og azurblåt hav. Har du for længst forelsket dig i Las Vegas’ farverige natteliv, kan motivet være byens famøse boulevard ’The Strip’. Med din nye Las Vegas-væg i baggrunden og en af de store Kasino-sider åben på din computer, hvor der tilbydes live-casino kan du opleve suset fra Las Vegas uden at forlade dit hjem. Er det i stedet Paris, der gennem længere tid har haft en særlig plads i dit hjerte, kan motivet eksempelvist bestå af Eiffeltårnet og et par af byens tage. Indretningen i dit hjem kan dernæst understøtte motivet, hvis du ønsker et fuldendt udtryk.

Vil du i gang med processen, er første skridt på vejen at finde det motiv, du ønsker at have på din væg. Det kan være et motiv, du henter fra et magasin eller nettet. Når billedet er fundet, printer du det ud på et gennemsigtigt A4-papir, hvorefter du projicerer det på din væg via en overheadprojekter, og med en blyant tegner du omridset af motivet. Blyant er at foretrække frem for tusch, da det giver dig mulighed for at korrigere undervejs. Efterfølgende har du en skitse, som du derefter kan udfylde med de passende farver. Jo mere simpelt dit motiv er, des nemmere er det at få et godt resultat.

Photo by Pixabay

Leg med mønstre og designs

Du kan også vælge at indrette dit hjem med inspirerende mønstre og designs. For eksempel tilfører miljøvæv sjove vægflader til dit hjem, som dernæst kan males over med din fortrukne farve. Her vil vævets struktur tydeligt kunne ses gennem den maling, du anvender. En anden mulighed er at male mønstre direkte på væggen. Trekanter, firkanter og cirkler kan alle være med til at skabe et personligt udtryk i dit hjem, og du kan helt selv vælge, hvordan du vil komponere og sammensætte de mange mønstre. Samtidig er det som regel nemmere at skabe et udtryk med trekanter, firkanter og cirkler, frem for at give dig hen til at male en hel destination. Igen kan du anvende en projekter, når du vil have motivet op på væggen, mens du også kan gøre brug af en lang lineal, når du vil skabe lige linjer.

Photo by Pawel Czerwinski / Unsplash License

Sidst, men ikke mindst kan du skabe et anderledes udtryk i hjemmet ved at ’splitte’ væggen i to. På væggens nedre del kan du for eksempel male en mørk farve, såsom mørkegrå eller dyb blå, mens du på den øvre væghalvdel kan anvende en lys farve, som hvid eller beige. I dette designs leges der med kontraster på en sjov og unik måde, og du har mulighed for at få dit hjem til at virke større eller hyggeligere alt afhængigt af, hvilken sammensætning af farver du går efter. Når du skal lave skarpe kanter, maler du først væggen i en grundfarve, hvorefter du sætter malertape op, der hvor du ønsker, at kanten skal være. Det er vigtigt, at malingen er tør, inden du sætter tapen op. Tapekanten overmales dernæst for på den vis at undgå, at de to malinger løber sammen. Er det et badeværelse du ønsker at male, skal du uanset motiv huske at bruge vådrumsmaling. Denne type maling er vandafvisende og kan holde murværket tør.