Kalkmaling på savsmuldstapet

kalkmaling på savsmuldstapet

De fleste af os kender savsmuldstapet. Den matte tapet med små fine stykker af savsmuld, skaber en rolig og behagelig overflade. Men ikke alene ser savsmuldstapet bare flot ud, der er også en række andre fordele ved netop denne type tapet, hvilket også har gjort den utrolig populær. Tapetet er nemlig meget billigt, hvis man ønsker at få noget struktur i sit rum. Derudover er det super nemt at arbejde med og sætte op, og man kan sagtens selv udføre arbejdet. Til sidst er det værd at nævne, at savsmuldstapet forbliver pæn når man maler over den, og du kan derfor selv vælge hvilket udtryk, dit tapet skal sende.

 

At savsmuldstapetet giver struktur og er nem at male over, gør det oplagt at anvende kalkmaling ovenpå tapetet. Kalkmaling er et malingsprodukt, som indeholder en stor del kalk. Denne kombination giver malingen et mere mat og råt udtryk. Når kalkmaling er blevet påført, kan man ane, hvordan der er blevet arbejdet med penslen. Dette meget rå og unikke, men samtidig rigtig flotte, udtryk har gjort kalkmaling utrolig populært de seneste år. Malingen kan give liv til et hver af husets rum; lige fra stuen og køkkenet til børne- og soveværelset.

 

Kalkmaling fungerer på alle slags overflader og fungerer derfor også rigtig godt sammen med savsmuldstapet. Den rustikke struktur går hånd i hånd med kalkmalingens rå og matte farve. Så har man et gammel savsmuldstapet, kan det moderne kalkmaling helt sikkert bruges til at give nyt liv til væggen. Eksempelvis kan LADY Minerals fra Jotun anbefales, som du kan finde på kalkmalingen.dk.

 

Sådan bruger du kalkmaling på savsmuldstapet

Kalkmaling er et meget tykt produkt, og det derfor vigtigt at man rører godt rundt med en malerpind, inden man påbegynder penselarbejdet. Herefter påføres malingen med en almindelig facadepensel. Det nemme ved kalkmalingen er, at man ikke behøver at male på nogle bestemt måder. Det er nemlig de lidt ’rodede’ og tilfældige strøg, der giver kalkmalingen sit særlige udtryk. Hvis man dog ønsker et mere roligt udtryk, kan man male med lange penselstrøg. Ellers er det bare at give den gas med penslen.

 

Malingen er mørk – bare rolig!

Når man maler, vil man opdage at malingen er meget mørkere end den farve, man valgte. Men det er kun imens, at malingen er våd. Så snart det begynder at tørre, vil kalken spille sin rolle, og malingen vil blive lys og mat.

 

Et eller to lag?

Når man har malet hele væggen og ladet den tørre, kan man se om man er tilfreds med resultatet, og ellers kan man give væggen et lag mere. Af og til vil det give et mere komplekst resultat ved at give væggen endnu et lag. Ellers kan man male et lag mere, hvis der er steder på væggen, hvor der er til tyndt lag maling, så man får et mere ensartet udtryk.

 

Så er du færdig

Og det er egentligt det, der er at sige om kalkmaling på savsmuldstapet. Begge produkter er super nemme at arbejde med, og alle kan sagtens være med her. Man står tilbage med sin egen personlige væg, som giver rummet så meget karakter. Om end du allerede har et rum med savsmuldstapet eller ej, så få fat i begge produkter, og du vil blive overrasket, hvor meget det vil give til dit rum.

1 Comment

  1. Jonna Theedeoktober 4, 2023 at 5:28 am

    Kan man male almindelig hvidt ovenpå kalkmaling?
    Vi bor i et lejet hus, hvor vi engang når vi flytter, skal aflevere stuen/værelser som de var,da vi flyttede ind.

    Svar

Your email address will not be published.