I 2018 blev håndværkerfradraget gjort til en permanent løsning. Håndværkerfradraget kan hjælpe på den økonomiske belastning, når du skal have lavet husarbejde med håndværkere. Håndværkerfradraget er dog ikke bare et fradrag på håndværkere, det er et fradrag på bestemte håndværksydelser og serviceydelser. Vi fik Greys Skatterådgivning til at forklare os lidt mere om reglerne vedrørende håndværkerfradag og serviceydelser!

Længere nede i teksten vil du også kunne læse mere om hvilke håndværksydelser og hvilke serviceydelser håndværkerfradraget kan anvendes på.

Fradrag på håndværksydelser og serviceydelser

Du kan få fradrag på håndværksydelser og serviceydelser. Du kan imidlertid ikke blande det sammen. Der er mange der siger at håndværksfradraget er på 18.000 kroner. Det er ikke helt rigtigt. Håndværksfradraget er på 12.000 kroner til håndværksydelser og 6.000 kroner til serviceydelser. Men det vil også sige, at du ikke kan få 18.000 kroner til håndværksydelser eller 18.000 kroner i fradrag til serviceydelser.

Så husk fordelingen her:

  • Håndværksydelser: Fradrag op til 12.000 kroner
  • Serviceydelser: Fradrag op til 6.000 kroner

Vigtigt skattemæssigt om håndværkerfradraget

Skat kræver der er en nogle formalia på plads inden de vil godkende håndværkerfradraget. Det vigtige er så at du lige har styr på nedenstående punkter.

  • Håndværkerfradraget gælder ikke materialer – Du kan KUN bruge håndværkerfradraget på arbejdsløn.
  • Sørg for at have dokumentation på betalinger på plads – Betaling må ikke være kontanter – Betaling skal falde elektronisk (netbank, mobilepay, dankort etc)!
  • Behold kvitteringer og fakturaer!
  • Der er en frist på hvornår indeværende års arbejde skal være betalt for at få håndværkerfradrag – Det er typisk i starten af det efterfølgende år. Besøg Skat.dk for at finde den præcise dato.

Så er det ved at være tid til at kigge på hvilke ydelser, der giver dig ret til at benytte håndværkerfradraget.

Håndværkerfradrag på håndværkerydelser

Nedenstående kan du få håndværkerfradrag på, hvis du er i tvivl så bør du altid checke Skats hjemmeside.

Håndværkerfradrag på malearbejde

Malerarbejde kan du sagtens få håndværkerfradrag på. Det kræver dog, at de hører til nedenstående klasser:

  • Malerarbejde af døre udvendigt
  • Malerarbejde af vinduesrammer udvendigt
  • Malerarbejde på ydervægge

Vær opmærksom på at du ikke kan få håndværkerfradrag på malerarbejde på taget, udhæng, vindskeder eller på sternbrædder!

Håndværkerfradrag på andre håndværkerydelser

Der er flere ting som dækkes, men det også vigtigt at være opmærksom på forbeholdene.

Du kan få håndværkerfradrag på på isolering af tag ved eksempelvis:

  • Carporte
  • Garager
  • Udestuer – dog kun hvis taget er en del af resten af husets tagkonstruktion.

Hver opmærksom på ved udskiftning af tag får du ikke fradrag – selv hvis du tænker du kan bruge det i forbindelse med efterisolering. Den går desværre ikke!

Du kan få håndværkerfradrag ved forbedring eller reparation af din skorsten herunder:

  • Ændring af skorstenshøjde
  • Indsættelse af filter såvel som montering af røgsuger
  • Indsættelse af isolerende foring

Du kan få håndværkerfradrag ved udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas. Nøgleordet er her glas, men du kan ikke få håndværkerfradrag hvis dit arbejde omhandler en omdannelse af omdannelse fra dørhul til vindueshul eller etableringen af nye vindues- og dørhuller. Det gælder heller ikke reparation af vinduesrammer eller lignende.

Du kan få håndværkerfradrag ved udskiftning og opsætning af nye yderdøre, terrassedøre og lignende.

Du kan få håndværkerfradrag til isolering af eksempelvis gulv og ydervægge, men det gælder dog ikke ved genetablering af konstruktionerne. Håndværkerfradraget gælder heller ikke, hvis isoleringen sker eksempelvis i forbindelse med efterisolering, når der lægges nyt gulv.

Du kan få håndværkerfradrag til opsætning eller udskiftning af varmestyringsanlæg. Det gælder dog ikke udskiftning af el-radiatorer eller arbejde vedrørende gulvvarme.

Du kan få håndværkerfradrag på opsætning, reparation af eller udskiftning af solfangere, solceller eller husstandsvindmøller. Det er dog væsentligt, at det er i privat sammenhæng og der ikke allerede modtages offentlig driftstøtte.

Du kan læse mere om håndværkerfradrag på Skats hjemmeside her.