Find fred og ro på en svensk ødegård 

Hvis du gør og drømmer om at komme væk fra storbyen og leve et mere simpelt liv i pagt med naturen, kan det være en mulighed at købe en ødegård i Sverige. Her er der fred og ro, og netop dette er en af grundene til at et ikke uanseligt antal danskere har valgt denne måde at bo eller holde ferie på. Mange ødegårde benyttes som sommerhuse, mens andre vælger at bo hele året på gården. 

Ødegårdene findes over hele Sverige, og med Øresundsbroen kan man i løbet af få timers kørsel, hvis man bor på Sjælland, være fremme, så hvis man vælger at bruge ødegården som feriested, er det altså også transportmæssigt til at have med at gøre. 

Køb et håndværkertilbud og spar penge 

Nu til dags er mange ødegårde efterhånden blevet sat i stand, men det er stadig muligt at finde et såkaldt håndværkertilbud, hvis man har tålmodighed og kigger de rigtige steder. Her kan der være mange penge at spare fremfor at købe en allerede istandsat gård, og hvis man er lidt fiks på fingrene kan man selv komme rigtigt langt med renoveringen. Det kan også være en mulighed at gøre noget af arbejdet selv og uddelegere f.eks. malerarbejdet til professionelle svenske malere

Vælger man denne kombination, kan man med fordel indhente tilbud på maleri i sverige flere steder, så man er sikker på at få den bedste pris og den bedste service. Ud over malerarbejdet kan der være andre ting, der skal ordnes inden man kan flytte ind, og mange ting som f.eks. mindre reparationer eller slibning af gulve er der mange, der selv kan lave eller måske kender nogen, som kan.  

Det simple liv i pagt med naturen 

En ødegård er en nedlagt bondegård, og ligger ofte, ja øde. Dermed danner en ødegård det perfekte set-up for et liv med fred og ro, stilhed og natur. Dette er noget, som i stigende grad efterspørges, dels fordi et stigende antal mennesker rammes af stress og får brug for roen, da man ofte aldrig helt kommer tilbage til den, man var før, men også fordi flere og flere ønsker at gøre op med præstations- og ikke mindst forbrugerræset, hvor mere vil have mere. 

På ødegården er der mulighed for at leve et mere simpelt liv, hvor man måske selv kan dyrke nogle af sine grøntsager og ikke på samme måde som i storbyen deltager i en kultur, hvor det gælder om at imponere andre og være cool. Her kan man passe sig selv og nyde at leve tættere på naturen og følge årstiderne tæt på. Mange mennesker værdsætter den vidunderlige stilhed der høres, eller måske snarere ikke høres, når man ikke kan høre biler. Den slags steder er der langt i mellem i Danmark, selvom de findes, bl.a. ved digerne i Tønder eller Fanefjord på Møn, men i Sverige er der langt bedre odds for at opleve, og måske endda bo, disse steder. 

Arbejd hjemmefra med god mobildækning 

Efterhånden er det svenske mobilnet så udbygget, at man også i landdistrikterne mange steder har dækning. Det åbner mulighed for at bosætte sig permanent på en ødegård og f.eks. arbejde hjemmefra, evt, fra sin danske arbejdsplads. Således ses det, at danske tekstforfattere sidder i de svenske skove og skriver artikler, som uploades til arbejdsgiveren på internettet, og al kommunikation foregår på mail eller telefon. 

Det er dog ikke kun tekstforfattere, der kan have mulighed for at arbejde fra en svensk ødegård eller et andet fjerntliggende sted. Også selvstændige, der kan tilbyde online kurser i f.eks. fermentering, ansigtsyoga eller teknisk analyse af aktier kan overveje denne måde at leve og arbejde på. Når det meste af ens arbejde foregår online, kan det i princippet være ligegyldigt om man sidder på et kontor i København, en sandstrand i Caribien eller altså en ødegård højt oppe i Sverige. 

Spot en elg 

Udover de allerede nævnte fordele, kan man også overveje en ødegård, hvis man holder af at gå på jagt eller vandre i naturen, da kan gården være det perfekte udgangspunkt, ligesom man om vinteren kan nyde at løbe på langrendsski, hvis man er til den slags. På løjperne venter enestående naturoplevelser, hvor de eneste, man vil møde på sin tur ofte er en hare eller i sjældne tilfælde det mægtige dyr elgen, som huserer i de svenske skove og ikke så tid lader sig se. Hvis man er heldig at spotte en elg, bliver man blæst bagover af, hvor stort dette dyr er. Mange steder er der heller ikke langt til et skisportssted, hvor man kan dyrke alpint skiløb, hvis man er mere til fart. 

Således kan man altså få meget mere ud af en ødegård nu end for blot et par årtier siden, hvor det var et lidt større projekt at rejse til Sverige, og hvor der endnu ikke fandtes de mange muligheder for at indrette sit arbejdsliv, som det er tilfældet i dag, og som den digitale udvikling har muliggjort. 

No Comments, Be The First!

Your email address will not be published.