Skal du i gang med et nybyggeri, så er der mange ting, du skal have styr på og mange beslutninger, du skal træffe. Vi har her samlet de 5 vigtigste ting, som du skal tage stilling til.

Tjek bebyggelsesprocenten

Når du først har fat i grunden, kan du ikke bare bygge, som det lige passer dig. Langt de fleste kvarterer med parcelhuse har nemlig regler om, at en bebyggelsesprocent må være på maks. 30 procent. Hvis du til gengæld skal bygge et sommerhus, ligger bebyggelsesprocenten på maks. 15 procent. Det betyder, at du ikke må bygge på mere end hhv. 30 og 15 procent af grundens størrelse. Der findes dog undtagelser til disse regler, og det er derfor en god idé at tjekke lokalplanen for at sikre dig, hvordan bebyggelsesprocenten er på lige netop din grund.

Hav styr på skellinjen

Når du bygger nyt eller får opført en tilbygning, skal du have styr på, hvor skellinjen går. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor du bygger i forhold til skellet, som optegner, hvor din grund ophører. Du må som hovedregel ikke bygge tættere end 2,5 meter fra skellinjen eller fra offentlig vej. Du kan godt få tilladelse til at bygge tættere på, men så vil andre regler træde i kraft som f.eks. begrænsning af størrelsen på huset eller tilbygningen.

Læg et budget med plads til overraskelse

Det er naturligvis ikke gratis at opføre et hus, men det kan være svært at regne ud, hvor meget det kommer til at koste i sidste ende. Det er altså nærmest umuligt at ramme det rigtige beløb, når du skal låne penge i banken. Det er derfor altid en god idé at låne flere penge hjem end du på forhånd regner med at skulle betale for dit hus. På den måde er du godt dækket ind, hvis du skulle ændre mening om nogle ting i løbet af byggeprocessen.

Vælg det rigtige byggefirma

Når du skal finde et byggefirma, er der mange kompetente byggefirmaer om buddet. Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra flere forskellige firmaer frem for at vælge den første og den bedste. Du kan med fordel forhøre dig hos venner og bekendte og læse anmeldelser fra tidligere kunder på f.eks. Trustpilot eller anmeld-haandvaerker.dk. Vi har f.eks. gode erfaringer med denne tømrervirksomhed og denne murer i Vejle, og det er der mange kunder, der også har.

Vælg en bygherre

Der er mange beslutninger, der skal træffes, når der skal opføres et nyt hus – og der er meget, der skal koordineres. Du kan selv vælge at være bygherre eller tovholder på byggeriet, hvis du har tiden til det – ellers anbefaler vi at du betaler dig fra at få et byggefirma til at stå for det hele. På den måde slipper du for at rende til møder i tide og utide og du slipper også for den koordinerende rolle i forhold til, hvilke håndværkere, der skal arbejde hvornår. Det kræver en del erfaring inden for byggeverdenen at være bygherre selv, så det er bedst at lade et erfarent byggefirma stå med det overordnede ansvar for byggeriet.