Opsætning af savsmuldstapet – sådan gør du!

Tid til en pause fra savsmuldstapetet

Har du fået sat nye skillevægge op eller kunne du bare godt tænke dig lidt struktur på din eksisterende væg, inden du begynder at male den? Så er savsmuldstapet den billigste og nemmeste løsning. Se her, hvordan du selv kan sætte savsmuldstapet op.

Savsmuldstapet er en særlig tapettype, der har indlagt struktur ved at få indstøbt større eller mindre stykker savsmuld i papiret under produktionen. Det giver en let struktur på din væg, der ser tilfældig ud og gør væggen lidt mere spændende at kigge på, end hvis den bare var helt glat.

I forhold til at få f.eks. sækkeskuret muren eller malet et særlig lag struktur på, sådan som det var meget populært i 1990’erne, er savsmuldstapet en både nemmere, hurtigere og meget billigere løsning. Tilmed er det ikke sværere at sætte savsmuldstapet op, end at du selv kan finde ud af det – hvis du ikke er bange for at få lidt tapetklister på fingrene.

Opsætning på ny eller gammel væg

Det første du skal tage højde for, når du skal sætte savsmuldstapet op, er, hvorvidt der er tale om en ny eller gammel væg.

En helt ny skillevæg vil oftest være af gips og her er det vigtigt, at væggen er spartlet op, så der ikke er nogle synlige samlinger og ujævnheder på væggen. Efter opspartlingen er det vigtigt, at væggen er helt tørret op. Derefter påfører du en gang mikrodispers, så den gennemtørre væg ikke suger alt tapetklisteret, når du skal til at sætte savsmuldstapetet op.

På en eksisterende væg skal du sørge for at det nuværende tapet er fjernet og at eventuelle ujævnheder, revner og lignende er pudset eller spartlet op. Genstridige tapetrester fjernes med tapetopløser.

Har der været røget i lokalet eller er væggen angrebet af fugt, skimmel eller mug, er det også en god ide at give væggen en gang grundrens. Husk også at give væggen mikrodispers, inden du begynder at sætte savsmuldstapetet op.

Tapetopløser

Gode bud på tapetopløser er følgende:

Miller tapetopløser – kan findes her hos MalGodt og her hos BN Farver.

Polyfilla tapetopløser – kan findes her hos efarvehandel.

Spartelmasse

Spartelmasse kan du få hos de fleste forhandlere. Vi har ikke nogle specielle præferencer her, så vi anbefaler I køber det en af de andre steder, hvor I vil købe resten.

Grundrengøring

Der er en række gode grundrens produkter. Her er to gode valg:

B&J grundrens – Danske produceret – kan købes her hos Decofarver eller her hos MalingTapet.dk

Miller grundrens – kan købes her hos BN Farver.

Mikrodispers

Her anbefaler vi Beck og Jørgensen som kan købes her hos Decofarver.

Sørg for ordentlig afdækning

Før du kan gå i gang med at sætte savsmuldstapet op, er det vigtigt at få dækket gulvet omkring arbejdsstedet ordentligt af. Så skal du ikke bekymre dig om limklatter, tapetafskæringer og hvad der nu ellers lige kan falde på gulvet eller ridse det under arbejdet.

Brug nogle gamle aviser, gamle tæpper eller køb nogle professionelle afdækningsmaterialer, der er designet til formålet. De fås f.eks. med praktisk tapekant eller kan lægges helt tæt ind til væggen uden at glide væk igen.

Afdækningsmaterialer

Hvor finder du afdækningsmaterialer? Vi anbefaler du bare finder det i den butik, hvor du køber resten af dine produkter.

Opmåling, tilskæring og opklistring

Når alt er dækket forsvarligt af, er du klar til at gå i gang med at sætte savsmuldstapetet op. Start med at finde et godt sted at begynde opsætningen. Det kan være ved en dør, et vindue eller ved et hjørne. Det vigtigste er, at den første bane kan sættes op hele vejen fra gulv til loft.

Mål nu op til de første baner. Lad være med bare at tage et enkelt mål, for især i ældre boliger kan væggene, gulvene eller lofterne være skæve, så der ikke bliver ved med at være lige langt mellem gulv og loft hele vejen hen langs væggen. Så tag et mål for hver 3-4 baner, hvis du har mistanke om, at der er skævheder et af de nævnte steder.

Læg 5-10 cm til målet og skær nu banerne til. Læg dem oven på hinanden med forsiden nedad på et afdækket bord eller på et særligt tapetbord, som du f.eks. kan leje hos det lokale byggemarked. Her kan du også leje en klistermaskine, der klarer alt besværet med at smøre tapetklister helt ensartet på banerne.

Tapetklisteret kan du til gengæld med fordel købe et af de steder, vi har nævnt her på siden. Følg anvisningerne omkring eventuel oprøring og klargøring.

Det er også en god ide at få købt en god tapetbørste, du kan bruge til at glatte savsmuldstapetet fast på væggen med.

Tapetklister

Vi er ret glad for DanaLims tapetklister – Det kan du finde her hos Decofarver.

Tapetbørste

Husk også at købe en tapetbørste, der hvor du køber resten af dine produkter.

Den vanskelige første bane

Påfør nu tapetklister på den første bane og fold den cirka 2/3 ind mod midten fra neden og en tredjedel fra oven, så de to baner ender mødes på bagsiden. Lad den ligge og trække en 5-10 minutter.

Mens du venter, kan du lige sætte en lodsnor op, der hvor kanten af den første bane skal sidde. Derved er du helt sikker på, at banen kommer til at hænge helt lige. Lav eventuelt lodsnoren af en murersnor med en saks bundet i enden. Sæt den op med et lille søm eller en skrue i væggen helt oppe ved loftet, så den er nem at fjerne igen, når du har sat den første bane op.

Tag derefter den første bane op fra tapetbordet og fold den øverste tredjedel op. Sæt toppen forsigtigt fast på væggen helt oppe ved loftet og hold øje med, at banen flugter med lodsnoren – pas på ikke at få skubbet til eller holdt på snoren under opsætningen.

Glat nu resten af den øverste del af banen fast på væggen. Træk derefter den nederste del af banen ned og fortsæt med at glatte den ud, mens du holder øje med, at banen stadig sidder helt i lod.

Afkort banen på længden

Har du ikke fjernet fodsparket på væggen, inden du begyndte at sætte savsmuldstapetet op, kan du glatte banen helt ned til dette og bruge det som lineal. Er fodsparket fjernet, skal du have fat i en lang stål- eller tapetlineal, du kan skære efter. Træk nu bagsiden af saksen hen langs overkanten af fodsparket eller linialen, så der kommer en streg på savsmuldstapetet og træk det så forsigtigt ud og klip langs kanten.

Er det en hård væg, kan du eventuelt afkorte banen direkte på væggen med en skalpel langs fodspark eller linial. Glat den nederste del af banen ind til væggen igen.

Fortsæt på samme måde

Når du har sat den første bane helt lige op, kan du fortsætte på samme måde hen langs resten af væggen, ved simpelthen at sætte den næste bane op på samme måde. Stød banen ind mod kanten af den bane, der allerede sidder der, så den flugter med kanten af denne. Banerne må ikke gå ind over hinanden og der må heller ikke være mellemrum mellem dem. Begge dele vil kunne ses, selv efter du har malet.

Fortsæt på samme til du er nået hele vejen rundt.

Se eventuelt mere hos MalingTapet og deres bud på savsmuldstapet her.

About Hans La Cour
DIY-mand af Guds nåde. Har bl.a. bygget en tilbygning, der er større end huset var i forvejen og stået for flere hegns- og haveprojekter omkring bopælen.

No Comments, Be The First!

Your email address will not be published.