Grundingsolie – Sådan giver du træværket længere levetid

Det forlænger levetiden på træværket betragteligt, hvis du husker at give det en omgang grundingsolie ved hver ny påføring af træbeskyttelse.

Grundingsolie giver en række fordele, når du skal behandle dit træværk. Det sikrer træværket mod indtrængning af fugt, mindsker risikoen for skimmel og råd og gør det nemmere for træbeskyttelsen at fæstne sig på træværket. Derfor er grundingsolie en god investering, hvis du vil give dit træværk de bedste muligheder for at holde så længe som muligt.

Her finder du den grundingsolie billigst:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Malingtapet.dk $ 89,00 $ 50,00 $ 139,00 Læs mere
efarvehandel.dk $ 449,00 $ 0,00 $ 449,00 Læs mere
malgodt.dk $ 799,00 $ 0,00 $ 799,00 Læs mere

Både når du skal behandle nyt og eksisterende træværk, er det en rigtig god ide at bruge en grundingsolie. Vigtigst er det naturligvis at behandle helt nyt, ubehandlet eller imprægneret træværk, så snart det er sat op. Skal træværket holde sig friskt længst muligt, bør du også genbehandle med grundingsolie ved hver ny påføring af træbeskyttelse.

Grundbehandling af nyt, ubehandlet træværk

Har du sat helt nyt, råt og ubehandlet træværk op, bør du behandle det med minimum 2 og meget gerne 3 gange grundingsolie.

Før du begynder behandlingen, er det vigtigt at træværket er tørt og helt frit for eventuelle rester af harpiks, limrester fra prismærkater eller andet, der kan hæmme optagelsen af grundingsolien.

Sådan bruger du grundingsolie på nyt, vakuumimprægneret træværk

Har du anskaffet såkaldt vakuumimprægneret træværk, kan du nøjes med at give træværket 2 gange grundingsolie, før du færdigbehandler det med træbeskyttelse.

Her er det vigtigt, at vakuumimprægneringen er ordentligt afdampet, før du påfører grundingsolien. Det mærker du på, hvorvidt overfladen på træet føles fedtet eller ej. Som regel forsvinder den fedtede overflade efter 14 dages tid. Så det meste at det vakuumimprægnerede træ, du kan købe hos trælasten vil være klar til grundingsolie, lige så snart du har sat det op.

Grundingsolie på nyt, trykimprægneret træværk

Har du købt mere traditionelt trykimprægneret træværk, bør du give det 2 til 3 gange grundingsolie, før du giver afslutter med træbeskyttelse i den blivende farve.

Får du begynder påføringen af grundingsolien, er det vigtigt at eventuelle grønne belægninger er afrenset med såkaldt Micronil, ligesom løse træfibre er fjernet, så der er træfrisk overfalde overalt.

Grundingsolie på tidligere behandlet træværk

Skal du male dit eksisterende træværk, er det en rigtig god ide også at opdatere malingen med en omgang grundingsolie. Derved forlænges træværkets levetid væsentligt – også selv om det ikke er blevet behandlet med grundingsolie før.

Her starter du med at afrense træværket for snavs og løse træfibre. Vask det af med grundrengøring og fjern eventuelle grønne belægninger, alger og lignende med micronil. Det kan også være en god ide at give træværket en gang træfrisker, hvis det er meget nedbrudt og slidt.

Efter endt rengøring gives 1 til 3 gange grundingsolie, alt efter om træværket har været behandlet med grundingsolie før eller ej. Er træværket meget slidt og medtaget, bør du også give det flere behandlinger med grundingsolie, før du går i gang med at male med den afsluttende træbeskyttelse.

Husk enderne og at være grundig med klargøringen

Før du går i gang med at give grundingsolie, er det vigtigt, at du har foretaget en grundig rengøring af træet og at træværket er tørt. Giv micronil mulighed for at virke på træværket i minimum 12 timer, før du giver træet den første omgang grundingsolie.

Husk også at male enderne på træværket med grundingsolie ved hver behandling. Endelig bør du huske at gennemgå træværkets stand minimum en gang om året, så du får taget eventuelt angreb af råd eller skader på træværket, før det giver problemer.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Malingtapet.dk $ 89,00 $ 50,00 $ 139,00 Læs mere
efarvehandel.dk $ 449,00 $ 0,00 $ 449,00 Læs mere
malgodt.dk $ 799,00 $ 0,00 $ 799,00 Læs mere
About Hans La Cour
DIY-mand af Guds nåde. Har bl.a. bygget en tilbygning, der er større end huset var i forvejen og stået for flere hegns- og haveprojekter omkring bopælen.

No Comments, Be The First!

Your email address will not be published.